VENTENDE PERSONER | Erika Schewski-Rühling

FAKTA:

KUNSTNER

ERIKA SCHEWSKI-RÜHLING
1935-2017

TITEL

VENTENDE PERSONER

KATEGORI

SKULPTUR

ÅR

1989

PLACERING

IKAST SVØMMECENTER, FRISENBORGPARKEN

Den tyske kunstner Erika Schewski-Rühling har skabt skulpturen ”Ventende Personer”, som står ved Ikast Svømmecenter. På en sokkel af mursten udformet som en trappe står to figurer i sten. Figurerne er enkle i deres udformning. Der er kun en antydning af en næse i ansigtet, og de er uden individuelle træk. Det er heller ikke tydeligt, om det er mænd eller kvinder. Kunstneren har fokuseret på hoved og arme, hvorimod krop og ben går ud i ét. De har hænderne knyttede, og deres hoveder bøjer let. De vender samme vej. Der er stor afstand mellem figurerne. Både fysisk, fordi de står på hvert deres trappetrin, og fordi de ikke kikker på hinanden. Man kan spørge sig selv om, hvad der er, personerne venter på, og hvilken sindstilstand de er i?

Billedhugger Erika Schewski-Rühling arbejdede ofte med menneskekroppen i sin kunst. Ikke som en skildring af virkeligheden eller bestemte personer, men som en skildring af noget almenmenneskeligt og af almenmenneskelige tilstande. Ofte skabte hun sådanne monumentale og forenklede figurer med bastante kroppe. Hun arbejdede ofte med et materiale, som krakelerede i overfladen. Det kunne være gips, ler eller terracotta. Den krakelerede overflade var en del af hendes udtryk. Nogle gange svøbte hun figurerne i bandager af gips. Det kunne se ud som om, deres hud var gået i stykker, eller de på en eller anden måde var blevet såret. Skrøbelighed, sårbarhed, forgængelighed og menneskers ensomhed er nogle af de begreber, der synes at knytte sig til Erika Schewski-Rühlings værker.

Erika Schweski-Rühlings kunst kan betegnes som modernistisk i den forstand, at det er karakteristisk for hende, at hun i sin kunst beskæftigede sig med mennesket, eksistensen og den menneskelige psykologi. Hun havde ikke en trang til at skildre den ydre virkelighed med den indre virkelighed. Den italienske kunstretning Arte Povera nævnes som en inspirationskilde for hende. Arte Povera betyder fattig kunst, og betegnelsen henviste til kunstnernes brug af simple materialer og fundne objekter i deres værker. Erika Schewski-Rühling skabte mange af sine skulpturer i simple materialer, og hun brugte ofte gamle mursten til at placere sine figurer på. Materialerne var i høj grad en medspiller i hendes kunstneriske formsprog.

Biografi

Erika Schweski-Rühling

Billedhugger

Født 1935 i Bremerhaven, Tyskland. Død 2017. 

Erika Schweski-Rühling blev uddannet ved Kunstakademiet i Berlin, hvor hun i perioden fra 1985 til 2000 var professor på billedhuggerlinjen. Hun studerede tidligere tiders skulpturer på flere rejser til blandt andet Egypten, Italien og Grækenland. Hun udstillede på flere kunstmuseer i Tyskland og var fast tilknyttet Gallerie Villa Köppe i Berlin.

Modtag produkt nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Get notified about new articles

Er der noget jeg skal have med på min blog?

Kontakt informationer

Find os her:

Har du et spørgsmål ?