UDEN TITEL | MERETE BARKER

FAKTA:

KUNSTNER

MERETE BARKER
1944

TITEL

UDEN TITEL

ÅR

1995

MATERIALE

GLAS

PLACERING

ENGESVANG VARMEVÆRK

GIVER

ENGESVANG-MOSELUND KRAFTVARMEVÆRK

Merete Barkers glasvæg midt imellem de to store vandtanke på Engesvang Varmeværk kom til bygningen i forbindelse med en udbygning i 1995, bestilt og finansieret af varmeværket selv. For at skabe en helhed mellem bygning og værk, har kunstneren også farvesat bygningerne. Værket er delt op i felter i overvejende blå nuancer, dog med enkelte gule og et enkelt rødt felt. Nogle felter er abstrakt dekorerede, og andre har fuglemotiver.

Dette mylder af fugle har den praktiske funktion, at fugle ikke flyver ind i glasset, men samtidig udgør de værkets fortælling. Som ofte i hendes værker, har kunstneren ladet sig inspirere af naturen og naturens undere. Hun inspireres af den storladne natur, som hun besøger på sine mange rejser, men også af storbyens myldrende liv og fortættede arkitektur. Indtrykkene omsættes til kunst hjemme i ateliet, ikke som naturalistiske gengivelser, men som udtryk for steders, bygningers eller øjeblikkets ånd og væsen i en intens og til tider flimrende malemåde. Sådan er det også i varmeværkets udsmykning. Det er ikke fuglen, der gengives, men det mylder af fugle, vi kender fra marken, der bliver pløjet, eller når flokke af små fugle skræmmes af store rovfugle og i et virvar flyver væk i alle retninger.

Værket omtales som det største kunstværk i Engesvang, og Merete Barker er da også vant til at arbejdet i de store formater. Når hun maler, foretrækker hun ofte de meget store formater, nogle gange sætter hun flere lærreder sammen, så værket bliver gigantisk. Men hun behersker dette format uden at vakle. Det var Richard Mortensen, der opfordrede hende til at gå op i format. Han underviste hende på Kunstakademiet i slutningen af 1960´erne, og han kunne se, at hun havde evnen til at mestre det.

BIOGRAFI

Merete Barker, maler

Født den 17. august i Birkerød.

Merete Barker er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1966-1973. Her blev hun blandt andet undervist af Egill Jacobsen og Richard Mortensen. Hun var i 1977 – 1989 medlem af kunstnergruppen Ny Abstraktion. I 1989 blev hun medlem af kunstsammenslutningen Grønningen. Hun er tildelt en lang række af stipendier og udmærkelser, blandt andet fik hun Eckersbergs Medaljen i 1995.

Merete Barkers første udstilling var i 1974 på Galleri 38 i Gothersgade i København, og hun har siden udstillet flittigt både solo og med gruppeudstillinger i ind- og udland. Hun er repræsenteret på flere danske kunstmuseer, særligt Sønderjyllands Kunstmuseum og Vejle Kunstmuseum. Hun har udført en lang række af udsmykninger, blandt andet i Københavns Lufthavn og på Århus Universitet.

Mere om Merete Barker og hendes kunst

Kunst er altid en proces, hvor man går fra det personlige til det almengyldige plan og vice versa. Det er den dualitet, der skaber nærvær. Og det er det forholder, der gør, at man fortsat synes, at det er nødvendigt at skabe”, siger Merete Barker selv om sit behov for at male. 1bid, p. 53.

Inden Merete Barker blev optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1966, læste hun i ét år psykologi. Her interesserede hun sig særligt for perceptionspsykologi, der handler om, hvordan vi opfatter verden omkring os. Denne interesse tog hun med over i billedkunsten. På akademiet blev hun undervist af Egill Jacobsen og Richard Mortensen, to af dansk kunsts helt store profiler. Begge fik stor indflydelse på Merete Barkers kunstneriske udvikling. Især Richard Mortensen beskriver hun som vigtig for hende. 2Lindboe, Ole: ”Min Lange Rejse. Merete Barker og Maleriet”, p. 33 – 38. Gads Forlag, 2004. Hans tilgang til maleriet og den rolle, maleriet for ham spillede, gjorde indtryk på hende. Han lærte hende, at kunsten ikke behøver at udtrykke en virkelighed, men at den kan være en virkelighed i sig selv.

Det var også Richard Mortensen, der opfordrede Merete Barker til at forsøge sig med de store formater, hvilket viste sig at være rigtigt for hende. Hun har i hvert fald vedholdt at male i stort format, nogle gange meget stort format.

Lige efter akademiet begyndte Merete Barker at interessere sig for Optical-art, også kaldet Op-art. Det er en malemåde, hvor geometriske mønstre skaber en fornemmelse af rum og bevægelse i billedfladen og udnytter, at vort øje let bedrages af optiske fænomener. Victor Vasarely er en af de kunstnere, der benyttede teknikken. Måske som en naturlig forlængelse af denne interesse, begyndte Merete Barker som en af de første at eksperimentere med computerkunst. På computeren arbejdede hun med abstrakte, geometriske former, som hun kunne variere i det uendelige. Computeren var som en slags skitsebog. Det endelige resultat blev malet på lærredet. Malerierne kaldte hun for Datalandskaber.

Datalandskaber er malerier med et fortættet rum af farver og geometriske former. Det kan være et væld af hvide linjer på sort baggrund eller bitte små firkanter i forskellige farver, som en forstørrelse af de pixels, en computerskærm har. Linjerne og de geometriske former gentager sig hen over lærredet, forstørres, formindskes eller forrykkes. Selvom hun ikke længere laver disse landskaber, synes elementer af dette stadig at være tilstede i hendes maleri, hvor en bestemt form eller et bestemt mønster gentages hen over lærredet og skaber samme flimrende bevægelse.

Merete Barker bliver i 1977 medlem af kunstnergruppen Ny Abstraktion. Den var blev dannet året før af kunstnerne Torben Ebbesen, Klaus Hilligsøe, Tonny Hørning og Finn Mickelborg. I modsætning til mange af de andre kunstnergrupperinger på det tidspunkt arbejdede Ny Abstraktion ud fra et egentligt manifest. Deres hensigt var at genoplive den abstrakte skulptur. Flere af kunstnerne i gruppe arbejdede i denne periode med en sammensmeltning af vægmaleri og skulptur, enten ved at forme lærredet, eller ved at lade elementer fra lærredet vokse ud som et tredimensionelt objekt. Merete Barker benyttede sig af denne synergi mellem to- og tredimensionelt værk ved at lade elementer fra hendes malerier træde ud af lærredet og tage skulpturel form i rummet, for eksempel som små slotte af sand på gulvet foran malerierne. Ny Abstraktion blev opløst i 1988.

Siden blev Merete Barker medlem af Grønningen, som hun fortsat udstiller med.

Op-art, det abstrakte formsprog, det tredimensionelle objekt og det store format følger stadig Merete Barker. Dog har de figurative eller elementer af genkendelige former fået en plads i hendes maleri. Hvad der endvidere er blevet rum til i hendes maleri, er inspirationen fra de steder, hun besøger på sine mange rejser. Sydamerika, USA, Sydeuropa, Mellemøsten, Latinamerika, Kina og Indonesien er nogle af det lande, hun har rejst i, og flere af stederne mere end én gang. Hun opsøger tidligere svundne kulturers bygningsværker, de store naturparker og storbyerne. Det er som om, hun drages af det storladne, de prægtige bygningsværker, de voldsomme bjerglandskaber og de store byer med deres skyskrabere og bestandige liv. Hun tegner skitser og tager fotos, når hun rejser. Disse bliver hjemme i atelieret  omsat til malerier. Skitserne er naturalistiske. Det er malerierne ikke. I malerierne opløses det figurative, for det er ikke det, der er det væsentlige. Man fornemmer måske en bygnings kontur, porte og døråbninger, men konturerne udviskes og flyder sammen. Således forsøger hun at gengive sanseoplevelsen af steder. Det er hendes indtryk og refleksioner fra rejsen, som bliver omsat på lærredet. Således kan vi i mødet med hendes værker blive mindet om både naturens og kulturens storhed og fald, forgængelighed og foranderlighed.

 

[1] Ibid, p. 53.

[2] Lindboe, Ole: ”Min Lange Rejse. Merete Barker og Maleriet”, p. 33 – 38. Gads Forlag, 2004.

Modtag produkt nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Get notified about new articles

Er der noget jeg skal have med på min blog?

Kontakt informationer

Find os her:

Har du et spørgsmål ?