Sovende Kvinde | Kurt Trampedach

FAKTA:

KUNSTNER

KURT TRAMPEDACH
1943-2013

TITEL

SOVENDE KVINDE

KATEGORI

MALERI

ÅR

1984

MATERIALE

OLIE PÅ LÆRRED

STØRRELSE

400 CM
400 CM

PLACERING

IKAST RÅDHUS

GIVER

UDLÅNT AF NYKREDIT

Det er en ”typisk” Trampedach, der hænger på rådhuset i Ikast. Typisk, fordi det har den blanding af abstraktion og figuration, som er velkendt for Trampedach, og fordi motivet og farveholdningen også er typisk for Trampedach. I maleriet ses en sovende kvinde i midten omgivet af et hav af farver i et abstrakt virvar. Det synes næsten som om farverne udgør det leje, som hun ligger og sover på. Maleriet er præget af jordfarver og af gult, hvidt, rødt og blåt. 

Kurt Trampedach placerede typisk sit motiv i midten af lærredet og lod det omslutte af et nonfigurativt rum. Her synes farverne at være kastet på lærredet. Men dog så de kun i ringe grad berører den sovende figur i midten. 

Kurt Trampedach brød igennem i starten af 60´erne til trods for, eller måske på grund af, at han gik sine egne veje. Hans formsprog var dystert, mørkt og til tiden også foruroligende og uhyggeligt. Trampedach skildrede ofte mennesket i sine værker. Ofte var det ham selv, han afbildede. Det kunne enten være i hel figur, gående eller stående, men ofte med ansigtet vendt ud mod os. Det kunne også være ansigter af kvinder eller børn. Ikke som portrætter af bestemte personer, men som billeder på mennesker og menneskets sind i det hele taget. Trampedach var meget produktiv. Han kunne male på flere værker på samme tid, og han malede på de samme motiver i perioder, hvor han syntes af udforske alle facetter af motivet indtil det var udtømt for ham. Kurt Trampedach skabte også en række skulpturer af mennesker i 1:1. Her træder menneskene fra hans malerier ud i vores verden og konfronterer os direkte. Det umiddelbare genkendelige ved Trampedachs figurer gør dem nærværende og intense, og vi har nemt ved at spejle os i dem, fordi de ligner os på en prik.

Biografi

Kurt Trampedach

Maler og skulptør

Født den 13. maj 1943 i Hillerød. Død den 12. november 2013 i Sare, Frankrig.

Kurt Trampedach kom først i lærer som maler. Han blev uddannet på Det Kongelig danske Kunstakademi i perioden 1963 – 1969. Han begyndte at udstille allerede før ham kom på akademiet, og debuterede på Gribskov Malernes udstilling i Hillerød. I 1962 udstillede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. Siden har han udstillet mange steder både i Danmark og også i udlandet. Han modtog Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 1969. I 1974 har han sin første udstilling i New York. I 1979 køber han hus i Frankrig, hvor han bosætter sig. Han har malet flere portrætter, blandt andet af Peter Augustinus i 1982, og et dobbeltportræt af Prins Joachim og Prinsesse Alexandra i 1997. Han har modtaget flere legater og priser, blandt andet Eckersbergs Medaljen i 1984. Kurt Trampedachs værker er især repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Kunsten Museum for Moderne Kunst i Ålborg, Vejle Museerne og Museum Salling.

VIL DU VIDE MERE?

Mere om Kurt Trampedach 

Kurt Trampedach har gennem hele sin kunstneriske karriere haft mennesket som gennemgående motiv. Nogle gange kun ansigtet og andre gange i hel figur. Nogle gange som maleri og andre gange som skulptur. Men menneskekroppen og de eksistentielle spørgsmål har været omdrejningspunktet, selvom han også malede fugle, heste og andet. Kurt Trampedach var yderst produktiv, mens han levede. Han var hele tiden i gang og kunne være i gang med flere lærreder på samme tid. Det er som om, han ikke kunne lade være. Der var en drift, der hele tiden drev ham til nye værker.

 

Maleriet og det maleriske formsprog

Kurt Trampedachs formsprog ændrede sig gennem tiden. Som så mange andre kunstnere før ham, startede han med at male naturalistisk. Han malede både selvportrætter og opstillinger. Han blev født i Hillerød i 1943 som den næstældste ud af i alt syv børn. Der var små kår derhjemme, og faderen var tilmed depressiv og alkoholisk. Skolegangen var svær, for Kurt Trampedach havde svært ved at læse og regne. Men han fandt ud af, at han kunne tegne og brugte det meste af sin tid på det. Efter skolen kom han i malerlære og senere uden problemer på Kunstakademiet i 1963. Allerede året forinden havde han fået optaget værker til Kunstnernes Efterårsudstilling, så der var allerede opmærksom omkring hans kunst allerede før, han kom på kunstakademiet.

På akademiet arbejdede han sig væk fra den naturalistiske til og over i en mere ekspressiv med stadig figurativ stil. Der var ansigter og menneskekroppe i malerierne, men penselstrøgene var mere vilde, farverne meget mørke, og ansigtstrækkene udviskede. Øjne var sorte hulninger, og konturerne var mørke.

Kurt Trampedach bliver færdig på akademiet i 1969. Han modtager samme år Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, hvilket giver ham arbejdsro til at arbejde videre med kunsten. Kurt Trampedach begyndte at arbejde serielt med forskellige motiver, som han gentager igen og igen på forskellig vis. Måske inspireret af kunstnere som Andy Warhol, som er kendt for sine serier af fx Marilyn Monroe. Hos Trampedach var selvportrættet, den gående mand og den stående mand, som også ofte var ham selv, som var motiverne, som han til stadighed kunne udforske.

 

Tidlig anerkendelse

Allerede her som ung maler, begyndte Trampedach at få succes med sin kunst. Statens Museum for Kunst købte nogle af hans værker, det samme gjorde Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet. Han fik altså opmærksomhed fra nogle af de væsentlige aktører inden for kunsten og solgte til de vigtigste samlinger i landet. Den første egentlige museumsudstilling får han i 1971 på det, der dengang hed Fyns Stifts Kunstmuseum i Odense. I 1974 udstiller han for første gang i udlandet. Det er en udstilling i et galleri i New York. Senere bor og arbejder han i en årrække i New York, ligesom han køber et hus i Baskerlandet i Frankrig, hvor han opholdt sig i lange perioder.

 

De realistiske skulpturer

Trampedach skaber gennem årene en række skulpturer og skulpturgrupper, der også har mennesket som omdrejningspunkt. Skulpturerne består af figurer i naturlig størrelse skabt i bemalet gips med rigtigt tøj på og hår på hovedet. Der var altså en 1:1 lighed med menneskekroppen, og figurerne var helt uden nogen form for forskønnelse. Skulpturerne kunne vise dagligdagssituationer, som for eksempel i værket ”Stoppestedet” fra 1972-73, som kan ses på Kunsten i Ålborg. Her ses tre menneskefigurer, én mand og to kvinder, som øjensynligt står og venter på bussen. Der er ingen kontakt imellem dem, de kikker lidt tomt ud i luften. Denne mangel på kontakt figurerne imellem ses også i værket ”Morgen”, fra 1972-73, som Statens Museum for Kunst ejer. Værket består af en seng, hvorpå der ligger en figur af en nøgen kvinde. En figur af en mand ses siddende på den anden side af sengen. Han sidder med ryggen til hende, og hun vender ryggen til ham. Kurt Trampedachs skulpturer er påfaldende livagtige, og derfor bliver det, de oplever, også påfaldende levende og direkte. I Trampedachs skulpturer handler det om menneskes tilværelse, om isolation, afstand, ensomhed og sociale problemer.

Trampedachs figurer ligner dem, man ser i hans maleri. Der er det samme på spil, nemlig mennesket og det eksistentielle. Også de overvejende mørke og dæmpede farver hos skulpturerne synes at være taget fra malerierne.

 

Vender Danmark ryggen

I 1978 vender Trampedach ryggen til Danmark og besætter sig permanent i Frankrig, nærmere betegnet i Baskerlandet. Han synes ikke længere at trives i Danmark og på den danske kunstscene. I en periode var det gået godt med maleriet og salget af dem, men efterhånden syntes han, at han var kommet på afstand af maleriet og sine motiver. Han trængte til fred og ro, og fandt et afsides hus beliggende højt og isoleret i byen Sare. Det skulle blive her, at han genfandt sig selv og lysten til at male og udforske maleriet. I den første tid i Baskerlandet lavede han en række tegninger, som var selvportrætter. Hans ansigt ses i midten stirrende direkte ud på os og med håret strittende ud til alle sider. Den tunge og mørke tone var der stadig, ligesom den voldsomme og ekspressive malemåde var der.

I de senere år blev Trampedachs malerier mere lyse. Han bevægede sig væk fra de helt sorte malerier og over i en mere lys palet. Men omdrejningspunktet var det samme, nemlig mennesket. Han malede talrige billeder af børn, som alle står med front mod beskueren og kikker på os. Nogle af malerierne viser børn, der er svøbt.

 

Variationer

Det er karakteristisk for Trampedach, at han gennem hele sin kunstneriske karriere har arbejdet med gentagelser. Og selvom han gentager de samme motiver igen og igen, så er der ikke tale om kopier af egne værker, men om en bestandig afsøgning af mulighederne inden for det enkelte motiv. Det er som om, at når han først havde ladet sin kærlighed falde på et bestemt motiv, så kunne han ikke slippe det igen, før han havde gennemprøvet det i utallige variationer. Herefter opstod der nye motiver, som så skulle gennemprøves, men altid inden for samme motivkreds, som var mennesket og enkelte gange også dyr.

Modtag produkt nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Get notified about new articles

Er der noget jeg skal have med på min blog?

Kontakt informationer

Find os her:

Har du et spørgsmål ?