RYGSØJLER | CLAES BIRCH

FAKTA:

KUNSTNER

CLAES BIRCH
1942 – 2003

TITEL

RYGSØJLER

KATEGORI

GAVLMALERI

ÅR

1970

MATERIALE

GLASFIBER-RELIEF PÅ VÆG

GIVER

MIDTJYSK KUNSTFORENING

Claes Birchs gavlværk”Rygsøjler” udgøres i al sin enkelhed af to rygsøjler i rødt og blåt formet i glasfiber og monteret på den lyseblå væg. Det stiliserede rygsøjle-motiv slynger sig elegant og harmonisk som to kattehaler mod gavlens top.


De nordiske gavle 1970

Den succesfulde sommer 1968 i Brande, hvor mere end en snes gavlmalerier blev realiseret, efterfulgtes i 1970 af et andet gavlprojekt, de såkaldte ”Nordiske gavle”. Projektet blev gennemført af Foreningen NORDEN i samarbejde med Midtjysk Kunstforening; projektet var en fortsættelse at det tidligere gavlmaleriprojekt men denne gang skete det på nordisk basis og finansieret af Nordisk Kulturfond.

Deltagere i projektet var foruden Claes Birch den norske kunstner Adolph Denis Horn, den svenske kunstnerduo Holger Bäckström og Bo Ljungberg , de tre islandske kunstnere Thorbjörg Höskuldsdottit, Tryggvi Olafsson og Sigurjon Johansson samt den finske kunstner Jorma Kardén.


BIOGRAFI


Claes Birch: 1942 – 2003

Dansk billedhugger Gik på Kunstakademiet 1964-71, hvor han havde Gottfred Eickhoff og Dan Sterup-Hansen som undervisere. Flere studierejser til Italien, Holland, Grækenland, Tyrkiet, Iran og Pakistan. Ophold på det danske Akademi i Rom i 1981-82 og 1983-84.

Efter akademitiden bevægede han sig i sine skulpturer længere væk fra skulpturens mere traditionelle materialer, principper og kompositionsmåder. Anvendte gerne utraditionelle materialer, former og strukturer. I begyndelsen af 1970erne var skulpturbegrebet under forvandling og mange nye eksperimenterende og ikke-hierarkiske skulpturtyper så dagens lys.

Modtag produkt nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Get notified about new articles

Er der noget jeg skal have med på min blog?

Kontakt informationer

Find os her:

Har du et spørgsmål ?