RØDE ANNA I BIRKELUND

FAKTA:

KUNSTNER

FINN BIRKELUND MORTENSEN
1946

TITEL

RØDE ANNA I BIRKELUND

KATEGORI

GAVLMALERI

ÅR

2013

PLACERING

VED STRØMMEN, BRANDE

HISTORIE & BIOGRAFI

I Brande har man for længst fået øjnene op for, at husgavle og mure er gode placeringer, hvis man vil have kunst i det offentlige rum. Gavlene og murene er synlige for alle, og kunsten sætter sit præg på bybilledet og gør det til noget særligt og anderledes.

Et af de nyere initiativer med kunst i det offentlige rum i Brande er Finn Birkelund Mortensens værk på den lange mur ved Strømmen i Brande. Muren tilhører Nordea, og værket blev til i 2003 i samarbejde med Gavlmaleriforeningen Muren. Kunstneren Finn Birkelund Mortensen er lokal. Han bor og arbejder i Brande, og han har udført flere murmalerier i byen, blandt andet Sagnet om Brande Kirke, som kan ses i Borgergade i Brande.

På muren ved Strømmen lyser Finn Birkelunds farverige murmaleri Røde Anna i Birkelund op. Det store rare ansigt med det røde hår ser på os med sine venlige øjne og det lille smil om munden. Det er Røde Anna. Hun var Finn Birkelund Mortensens mor, og maleriet refererer til Finn Birkelund Mortensens barndomsland og opvækst med moderen. Det røde hår står som en lysende glorie omkring hendes ansigt. Den røde farve er kærlighedens farve, om vi er ikke i tvivl om, at hun er portrætteret med kærlighed, og at hun rummer kærlighed.

Finn Birkelund Mortensen kan kaldes ekspressiv i sin stil. Hans valg af farver, og måden han behandler motiverne på er ekspressiv. Motiverne skal ikke være en minutiøs gengivelse af, hvordan de ser ud i virkeligheden. Det kan fotografiet gøre. Maleren kan til gengæld frembringe stemninger, essenser og fremhæve detaljer, som er vigtige for helheden. Vi er ikke i tvivl om, at det er birkestammer, vi ser. Vi er heller ikke i tvivl om, at det er en kvinde, vi ser i midten af værket. Farverne forstærker indtrykket og stemningen i værket. Den grønne skovbund er intens grøn, og den blå himmel er lige så intens blå. Måske er det sådan, vi har det med erindringer? At stemningerne, farverne, lugtene synes at forstærkes i vores erindring?

Finn Birkelund Mortensen favner bredt i sin motivverden. Han har lavet talrige portrætter, malet figurstudier, hvor især kvindekroppen er et centralt motiv. Også de religiøse motiver har han kredset om. Korsfæstelsen, Maria bebudelse, himmelfarten osv findes i hans motivkreds. 

Finn Birkelund Mortensen, født 1946 i Brande. Maler. Han er uddannet på Århus Kunstakademi fra 1972-74, hvor han blandt andet blev undervist af Bjarne Nielsen og Mogens Gissel. Han gik også på Det Jyske Kunstakademi i Århus fra 1974-75 hos Egon Bjerg og Ole Heerup. I mange af Finn Birkelunds malerier er der noget genkendeligt. Det kan være et ansigt, en kvindekrop eller naturen. Disse figurer gengives ofte med en sort kontur, i et ekspressivt formsprog og med et væld af farver. Derved skaber Birkelund stemningsfulde malerier, hvor klare og stærke farver synes at gøre fladen levende og vibrerende. Finn Birkelund havde sin første soloudstilling på Brande Bibliotek i 1982. Han har siden haft flere soloudstillinger i Danmark og har medvirket på flere gruppeudstillinger både i Danmark og i udlandet. Han har lavet flere udsmykninger i det offentlige rum. Blandt andet i Brande, hvor han har lavet Sagnet om Brande kirkes tilblivelse i 1985 og 1999 samt Røde Anne i Birkelund i 2013.

Modtag produkt nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Get notified about new articles

Er der noget jeg skal have med på min blog?

Kontakt informationer

Find os her:

Har du et spørgsmål ?