PORTRÆT AF BORGMESTER KJELD BROBJERG LIND | Thomas Kluge

FAKTA:

KUNSTNER

THOMAS KLUGE
1969

TITEL

PORTRÆT AF BORGMESTER KJELD BROBJERG LIND

KATEGORI

MALERI

ÅR

2001

PLACERING

RÅDHUSET I IKAST

GIVER

IKAST-BRANDE KOMMUNE

HISTORIE & BIOGRAFI

Portrættet af tidligere borgmester Kjeld Broberg Lind er på mange måder karakteristisk for den malestil, som Thomas Kluge er kendt for. Med den omhyggelige og minutiøse malemåde får han enhver detalje med. Samtidig er den dramatiske brug af lys og skygge og den helt sorte baggrund også karakteristisk for Thomas Kluge.   

Portrættet er fotorealistisk, grænsende til det hyper-realistiske. Enhver fuge i ansigtet, folde i tøjet eller hændernes blodårer træder tydeligt frem. Ansigtet understreges af lyset, der er malet, så det falder på ansigtet og på højre del af overkroppen og hænderne. Den sorte baggrund er med til at fremhæve lyset. Det er en teknik, der især kendes fra barokken og fra malere som Caravaggio og Rembrandt. Den kaldes også clairobscur. Også den norske kunstner Odd Nerdrum bruger teknikken, og det er især hos ham, at Kluge har hentet inspiration. 

Når man bestiller kunstner Thomas Kluge til at male et portræt af en person, så indvilliger man i, at portrættet er detaljeret og på ingen måde forskønnende. For det er sådan Thomas Kluge maler. Detaljerigdommen er stor, teknikken er uovertruffen, og vi kan se, hvad det forestiller. Det er Thomas Kluge, der bestemmer, hvordan modellen skal sidde, og hvordan ansigtsudtrykket skal være. På den måde er kunstneren selv en del af værket. Til bogen Ud med kunsten fortæller Brobjerg Lind selv om samarbejdet med kunstneren. Han fortæller, at han måtte tage til København fire gange for at sidde model for Thomas Kluge. Efterfølgende færdiggør Kluge maleriet men var ikke helt tilfreds. Kluge syntes, at ansigtskuløren var blevet for bleg og valgte at give Brobjerg Lind lidt mere kulør efterfølgende. Brobjerg Lind havde nok været lidt bleg, for kort efter deres sidste møde var han blevet ramt af en blodprop. Men det vidste Kluge ikke, og Brobjerg Lind mener selv, at kunstneren nok havde fanget noget af hans tilstand i maleriet. (se henvisning nedenfor)

Kjeld Brobjerg Lind var borgmester i Ikast fra 1990 –2002. En af hans mærkesager var at bringe kunst til kommunen og placere den på offentlige steder, så den kunne være til inspiration, glæde og debat for alle i byen. Det var i hans tid, at den første kommunalt medfinansierede skulptur kom til byen. Det var Jørgen Haugen Sørensens Ikast Stenen, som er opstillet i Frisenborgparken i Ikast. 

1: Se side 22 i Ud med Kunsten. Ikast, Brande og den moderne kunst. Udgivet af Ikast-Brande Kommune i 2010. Tekst af Jette Aaes.

Biografi 

Thomas Kluge

Maler

Født den 6. marts 1969 i Glostrup 

Thomas Kluge er selvlært som kunstmaler. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1993, og året efter udstillede han på Charlottenborgs Forårsudstilling. I 1995 bliver han inviteret med på udstillingen Danske Portrætter 1985-95 på Brandts Klædefabrik. Samme år modtager han Harms Legat og året efter et legat fra Hans Kongelig Højhed Prinsens Fond. Han har malet talrige portrætter af medlemmerne af kongehuset samt af ledende erhvervsfolk, politikere og kulturpersonligheder, blandt andet portrætter af Skibsreder Mærks Mc-Kenny Møller, Rektor Else Marie Bukdahl, Biskop Erik Norman-Svendsen og Direktør Kjeld Kirk Kristiansen. Af øvrige værker kan nævnes ”Et kort ophold” fra 1998. Værket markerer Danmarks fredstyrkende indsats i krigen i Bosnien, og det blev bestilt af USA´s tidligere ambassadør i Danmark Edward E. Elson. Thomas Kluge har også malet en altertavle i Store Magleby Kirke i 2011.

VIL DU VIDE MERE?

Mere om Thomas Kluge

Thomas Kluge er i dag en efterspurgt portrætmaler og har blandt andet portrætteret kongehusets medlemmer, politikere, direktører og andre fra samfundets top. Men han maler også andre billeder, der ofte har en eller anden form for fortælling i sig. Det kan være en personlig oplevelse eller en kommentar til det moderne menneskets liv og til den moderne kunst.

I den danske kunsthistorie er Thomas Kluge lidt af en ener. Han er autodidakt som maler, for det lykkedes ham ikke at blive optaget på Kunstakademiet, selvom han forsøgte tre gange. Første gang i 1990. Det kan synes paradoksalt, hans uovertrufne maleteknik og efterspørgslen efter ham som portrætmaler taget i betragtning. Men måske kunne en af grundene være, at man på den tid, hvor han søgte ind, ikke anså maleri for at være noget særligt og da slet ikke realistisk maleri. Det modernistiske, vilde og abstrakte maleri havde langt mere fokus.

Men det kan godt lade sig gøre at skabe sig en kunstnerisk karriere uden at have en egentlig kunstnerisk uddannelse. Det har Thomas Kluge i hvert fald vist. Det skyldes nok især, at man begyndte at efterspørge ham som portrætmaler.

 

De virkelige malerier

Det, der først falder i øjnene i mødet med Thomas Kluges værker, der er realistiske malemåde, som er kendetegnende for ham. Hans teknik er meget overlegen. Han er i stand til at male, så det næsten ligner et fotografi. Han benytter sig af de helt små spidse pensler, når han minutiøst arbejder med at frembringe den stoflige karakter i for eksempel en skjorte eller en kjole. Malestilen er vigtig for Thomas Kluge. Han vil gerne have, at beskueren ikke er i tvivl om, at det, han eller hun kikker på, er noget, der eksisterer i virkeligheden. Det er også derfor, at han ofte arbejder i størrelsesforholdet 1:1 eller i overstørrelse.

Selv taler Thomas Kluge om det ”uvirkelige virkelige”. At det kan synes virkeligt i kraft af realisme i malemåden, men at man også skal være bevidst om, at der er tale om maling på en todimensionel flade. Kluge bruger sin maleteknik til at få folk til at standse op. Måske tror de, at de står overfor et fotografi. Men når de kikker nærmere på det, kan de se, at det er maleri.

 

Gennemgående træk ved Thomas Kluges maleri

Foruden portrætterne maler Thomas Kluge også malerier med forskellige situationer og fortællinger. Ofte optræder der mennesker i disse værker. Det kan enten være Thomas Kluge selv eller en anden person. I nogle af værkerne er det en mørkhåret mand i hvid skjorte. Han kan optræde flere gange i det samme billede og i forskellige positioner. Hvem han er, er egentligt ikke vigtigt. Han skal symbolisere os alle, og Thomas Kluge bruger ham til at illustrere forskellige situationer mennesker imellem eller mennesker psykologiske tilstande uden at der bliver henvist til en bestemt person.

Det samme gør sig gældende for den lille legetøjsfigur, en Playmobil-mand, som optræder i mange af Thomas Kluges værker. Den lille legetøjsfigur bruges som et symbol på mennesker i al almindelighed. Legetøjsfiguren er masseproduceret, den er ikke individuel, så den kan være alle mulige. Thomas Kluge bruger den som symbol. Det kan være som symbol på mennesker, der bliver jongleret med, og som bliver undertrygt. De kan blive fremstillet som brikker i et spil, hvor der er andre, der bestemmer over dem. Ligesom når man som barn leger med dem.

Disse mytiske fortællinger med mandspersoner og legetøjsmænd rummer ofte en hel masse fortællinger, som beskueren kan tolke videre på. Menneskers psykologiske tilstande, den moderne verden, vi lever i, hvordan vi lever med hinanden og tidsånden i det hele taget er noget af det, som Kluge griber fat om i disse mytiske værker. Kluge søger efter at opnå, at der er noget i billedet, som beskueren kan arbejde med. Ikke alt skal lægges frem og være tydeliggjort for beskueren. Der må gerne have en grad af noget mystisk og uhåndgribeligt. På den måde kan et værk vokse, jo mere man kikker på det. Han taler selv om, at han ønsker, at der skal være en ”latent energi” i hans værker, som kan ligge og ulme. Hvis alt er for tydeligt og bliver lagt frem for beskueren med det samme, så er man hurtigt færdig med at kikke på værket.

 

Mørket

Et helt centralt element ved Thomas Kluges værker er brugen af mørke. I langt de fleste af Kluges senere værker spiller mørket, og især den mørke baggrund, en væsentlig rolle. Mørket skjuler og lader ting og personer forsvinde delvist, men det virker også som en kontrast til lyset og fremhæver det. Lyset er endnu kraftigere på den mørke baggrund, og de belyste områder, er det, vi anser som de væsentlige.

I 1993, da Kluge får den første opgave med at portrættere Dronningen, er han begyndt at anvende den mørke baggrund. Inspirationen kommer direkte fra den norske maler Odd Nerdrum, men også barokkens malere som Caravaggio og Rembrandt har inspireret Thomas Kluge. Lys/skygge-effekten kaldes for clairobscur. Det giver et effektfuldt og dramatisk maleri, og en mulighed for at modellere sine figurer op.

Det er især kendetegnende for portrætterne, at han her ofte vælger at lade baggrunden for den portrætterede være hel mørk. Samtidig med vælger han ofte at lade et kraftigt lys falde på den portrætteredes ansigt. Denne stærke kontrast mellem kraftigt lys og meget mørk baggrund giver en meget dramatisk virkning i billedet. Al fokus ligger på det menneske, der bliver portrætteret. Brugen af kraftigt lys og skygge er også en måde, hvorpå Kluge kan modellere figuren op på og skabe et rum omkring figuren. For selvom baggrunden er mørk og tom, så fremstår det som et rum, måske som et uendeligt rum, hvor der ikke bliver antydet noget om tid eller sted. Denne tomhed optager Thomas Kluge.

 

Portrætterne

Når en person skal portrætteres, så er det Kluge, der bestemmer iscenesættelsen, placering og ansigtsudtryk – på den måde er portrætterne også en slags selvbillede af kunstneren. I mange af portrætterne bruger han mørket og fraværet af miljø. Her er det ene og alene den portrætterede, der drejer sig om. Enkelte gang kan man se en eller anden form for rekvisit, det kan være en bog eller papirer, der på en eller anden måde henviser til den portrætteredes historie eller erhverv. Ofte bliver Thomas Kluges portræt fra 1996 af Dronning Margrethe fremhævet. Her ser vi kun majestætens ansigt og hals. Hun er placeret i midten af billedet. Hun er iklædt en almindelig strikbluse og har øresmykker på men ingen anden pynt eller makeup. Der er ingen som helst henvisninger til, at dette er Danmarks dronning. Det er et portræt af personen, moderen og kvinden. Portrættet var en gave til Prins Joachim og Prinsesse Alexandra i anledningen af deres bryllup. Giveren var Det Dansk Handelskammer.

Modtag produkt nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Get notified about new articles

Er der noget jeg skal have med på min blog?

Kontakt informationer

Find os her:

Har du et spørgsmål ?