IKAST STENEN | JØRGEN HAUGEN SØRENSEN

FAKTA:

KUNSTNER

JØRGEN HAUGEN SØRENSEN
1943

TITEL

IKAST STENEN

KATEGORI

SKULPTUR

ÅR

1989-90

MATERIALE

GRANIT

PLACERING

FRISENBORGPARKEN

GIVER

STATENS KUNSTFOND OG IKAST KOMMUNE

HISTORIE & BIOGRAFI

Den store skulptur i to dele var den første skulptur, der blev opstillet i Frisenborgparken. Skulpturen er fra en periode, hvor Jørgen Haugen Sørensen arbejdede meget med det store og tunge format. Det er også kendetegnende for Jørgens Haugen Sørensen, at hans skulpturer ofte består af flere enkeltdele fremfor én samlet masse. Det gør sig også gældende for Ikast Stenen. Den er en opsplittet skulptur, der trues af yderligere opsplitning. Den firkantede del til venstre er delt vandret på midten og holdes adskilt af den firkantede kile, der er skudt ind imellem den øvre og den nedre del. På siderne ses lodrette, opadstræbende lige linjer. Den anden del er som en portal med to opretstående søjler, der bærer en overligger. Overliggeren har antydninger af en tungeform, som findes mere eksplicit i flere andre værker af Jørgen Haugen Sørensen. På de lodrette søjler er der vandrette linjer. Delene fremstår nogle steder som rå og uberørte, og andre steder er overfladen glat og dermed med spor af kunstnerens hånd. Trods bearbejdningen på områder af skulpturen, er materialet meget tilstede i skulpturen.

Skulpturen befinder sig et sted mellem opbygning og nedbrydning, stabilitet og skrøbelighed. Det er disse spændinger, der er skulpturens styrke. Et andet spændingsfelt i skulpturen er overgangen mellem det naturlige og det bearbejdede. Man kan måske få associationer til noget arkitektonisk eller til store forstenede dyr. Det er natur, og det er kultur på samme tid.  Om det er på vej fra det ene til det andet, ved vi ikke. Vi får ikke noget ud af titlen. De kommer ofte til kunstneren efter skulpturens færdiggørelse, som en poetisk eftertanke.

Ikast Stenen bliver betragtet som en af Jørgen Haugen Sørensens hovedværker. Den er så central i hans kunstneriske produktion, at den 20 tons tunge skulptur tog turen til England i midten af 90´erne får at blive vist på en retrospektiv udstilling der.

Jørgen Haugen Sørensen er stadig i gang. Hans formsprog bevæger sig til stadighed mellem det abstrakte og det mere figurative. Menneskefiguren synes at have fået en central plads i hans senere værker.

Biografi

Jørgen Haugen Sørensen

Billedhugger

Født 3. oktober 1943 i København

Jørgen Haugen Sørensen blev udlært gipse- og pottemager hos firmaet Ipsens Enke i 1949. Samme år gik han på Kunsthåndværkerskolen. Som billedhugger er han selvlært. Han debuterede allerede som 19-årig på Charlottenborgs forårsudstilling i 1953 og har siden udstillet på talrige gruppe- og separatudstillinger både i Danmark og i udlandet. I 1958 flyttede han til Paris, og i 1975 bosatte han sig i Pietrasanta i Italien, hvor han stadig bor.

Jørgen Haugen Sørensens kunstneriske produktion er stor. Han har gennem årene blandt andet skabt mange værker til det offentlige rum. På Sankt Hans Torv i København står skulpturen Huset, der regner fra 1992-93, på muren ind til Assistens Kirkegård i København kan skulpturen De kantede bær´ og de glatte glider fra 1982-83. Ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus står en skulpturgruppe i fem dele fra 1971-73, og Herningsholm Erhvervsskoler i Herning har en lignende skulpturgruppe i otte dele fra 1968-69. Københavns Domhus retsal 60 fik i 2010 fem relieffer med titlen Justitio og vidnerne, og på Amager kan man se den 8 meter høje skulptur Kolossen fra 2011. Men også udlandet nyder godt af kunstnerens værker.

Han har gennem årene fået en lang række af priser og legater. Han fik blandt andet Eckersbergs Medaillen i i 1969, Thorvaldsens Medaillen i 1979 og blev tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1989.

VIL DU VIDE MERE?

Både figuration og abstraktion

Gennem hele sin kunstneriske karriere har Jørgen Haugen Sørensen udtrykt sig både figurativt og abstrakt. Han mestrer begge udtryksformer til fulde. Han arbejder både med at modellerer figurer op i ler, ligesom han hugger skulpturer ud i sten eller marmor eller støber i bronze. De senere år synes det figurative formsprog dog at være det fortrukne.

Når Jørgen Haugen Sørensen arbejder i ler, former han ofte leret på en grov og pastos måde. Fugerne er dybe og fingrenes spor tydelige. På den måde er der spor af processen og af håndens arbejde med leret, og derfor også i høj grad spor af kunstneren bag værket.

 

De brutale figurative værker

Når Jørgen Haugen Sørensen er figurativ, kan han være barsk. Der bliver ikke leflet for os på nogen måde. Jørgen Haugen Sørensen viser tænder og skåner ingen, når han i sine værker stiller menneskets skyggesider til skue råt og uforsødet. I hans skulpturer ser vi eksempelvis mennesker i interaktion med døden i form af et skelet. Nogle gange er det en kamp, de udkæmper. Andre gange et erotisk favntag. Han har også skabt figurer af hoveder, hvor øjnene bliver presset ud af en hånd. Selvom nogle af figurerne modelleres groft og enkelt op, kan de være skræmmende. Og når Jørgen Haugen Sørensen vælger at farvelægge skulpturerne, blive det eksplicit. Figurer som hunde og grise optræder ofte hos Jørgen Haugen Sørensen. Hunde i form af glubske og faretruende kamphunde, man ikke har lyst til at klø bag øret. Grisene er ofte fede og lade, og synes at afspejle mennesket i deres gestalt og positur. Da Jørgen Haugen Sørensen udstillede i Cisternerne, de underjordiske udstillingsrum under Valby Bakke, var temaerne også livet og døden. Nogle af værkerne var skulpturer af lemlæstede menneskekroppe, der lå på bårer. De mindede mest om forkullede lig. Her i mørket under jorden var stemningen tæt. Det var næsten, som stod man i helvedes forgård.

Jørgen Haugen Sørensen vil afspejle den verden, vi lever i, med sin kunst. Det er en verden, der er i opløsning, uden at vi kan gøre noget ifølge Jørgen Haugen Sørensen. Han bekymrer sig om klimaforandringer, overforbrug, overgreb, krig og mennesker på flugt. Han mener, at det giver det jævne menneske skyldfølelse, men at vi er magtesløse og handlingslammede.[1] For Jørgen Haugen Sørensen er kunsten den stemme, hvorigennem han kan udtrykke sin kritik af institutioner og autoriteter.

 

Abstrakte kolosser

Det abstrakte formsprog hos Jørgen Haugen Sørensen i sagens natur anderledes end det figurative. Alligevel synes de abstrakte værker i kraft af deres størrelse at være lige så insisterende som de figurative. De abstrakte værker skaber Jørgen Haugen Sørensen ofte i sten, granit eller marmor. Der er nogle gennemgående træk ved Jørgen Haugen Sørensen abstrakte skulpturer. Det er som om, de besidder en urkraft, og de er da også blevet sammenlignet med Stonehenge i England, danske helleristninger og tidlige græske skulpturer. Måske er det på grund af størrelsen på skulpturerne, eller også er det fordi, han ofte lader områder stå rå og ubearbejdede.

”Tungeformen” ses ofte. Det er den glatpolerede og svungne form, som også ses i Ikast Stenen. Den skaber en bevægelse, et svung og giver et glat og poleret modspil til de rå områder. Et andet træk er, at skulpturerne ofte er en sammensætningen af forskellige dele og ikke en samlet form. Det er, som om en kæmpe blok af granit eller sten er blevet hugget op, hvorefter Jørgen Haugen Sørensen samler den igen på en anden måde. Det giver en diversitet og en mulighed for at opbygge og sammensætte anderledes, end hvis skulpturen skulle hugges ud af ét stykke. Hver del holdes sammen af de andre dele, og ingen del synes at kunne undværes, for så ville balancen bliver forstyrret. På den måde er der i de abstrakte værker en indre kamp delene imellem, som når to kroppe kæmper og samtidig holder hinanden fast i de mere figurative værker fra Jørgen Haugen Sørensens hånd.

Selvom Jørgen Haugen Sørensen arbejder abstrakt, synes hans skulpturer at have en fortælling eller en kerne, som viser ud til noget uden for skulpturen eller hos den, der betragter. Han skaber rum og plads til beskueren, til beskuerens erfaringsverden og holdninger. Fortællingerne er ikke afsluttede og utvetydige men åbne for fortolkninger. Titler som Den der tilsyneladende bær´De bærer og skubber eller Et kælent Bid hjælper os måske i en retning, men vi bliver også nød til at gøre noget af arbejdet selv.

 

Udenlandsdansker

Jørgen Haugen Sørensen rejste tidligt fra Danmark for at bosætte sig i udlandet. Først i Paris og siden blev det både til ophold i Tyrkiet, Jugoslavien og Spanien, før han endeligt slog sig ned i Pietrasanta i Italien. Han vendte dog ikke ryggen til Danmark og har trods sit eksil haft stor tilknytning til og betydning for det danske kunstliv igennem alle årene. Han har gennem årene haft tæt tilknytning til Bornholm, hvor hans mor var født, og hvor bedsteforældrene boede. Det fortrukne opholdssted i Danmark er nok Læsø, hvor han ejer en gård. Her bor og arbejder han i perioder, og gården er samlingssted for familie, venner og kolleger. Samarbejdsrelationer med andre er vigtigt for ham. I mange år arbejdede han tæt sammen med Willy Ørskov, og han har gennem årene samarbejdet med andre kunstnere, digtere og fotografer. Også samarbejdet med håndværkere på for eksempel bronzestøberier, marmorværksteder og keramiske værksteder er frugtbart for ham. Jørgen Haugen Sørensen tilslutter sig dog aldrig kunstnerfællesskaber, som så mange andre gør det.

Jørgen Haugen Sørensen er bror til Arne Haugen Sørensen, som er maler. Arne Haugen Sørensen har blandt andet lavet en lang række af kirkeudsmykninger, blandt andet i Fonnesbæk Kirke ved Ikast.

 

 

[1] Nielsen, Asger: De uskyldige skyldige. Tekst til udstilling på Hans Alf Gallery, 2018.

Modtag produkt nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Get notified about new articles

Er der noget jeg skal have med på min blog?

Kontakt informationer

Find os her:

Har du et spørgsmål ?