BORGEREN | ERIK HEIDE

FAKTA:

KUNSTNER

ERIK HEIDE
FØDT I 1934

TITEL

BORGEREN

KATEGORI

SKULPTUR

ÅR

1984

MATERIALE

STØBEJERN OG GRANIT

PLACERING

BAKKEHUSET, IKAST

GIVER

MIDTBANK OG IKAST KOMMUNE

HISTORIE & BIOGRAFI

Skulpturen af Erik Heide i Ikast har titlen Borgeren. Den er lavet af støbejern og står på en sokkel af granit. Soklen er i to dele og kan minde om bogstavet t. Borgeren er skabt i den lidt enkle og grove stil, som kendetegner Erik Heides kunst. Borgeren har tykke ben, store fødder og er kantet. Han er alt andet end naturalistisk. Men vi er ikke i tvivl om, at det er en menneskefigur, vi står overfor. Der er ben, krop og hoved, og mere behøver vi ikke for at kunne identificere figuren som værende menneske. 

Borgeren har et kryds på maven. Hvorfor mon? Er det derfor, at titlen er Borgeren og ikke manden eller mennesket? Vi er alle sammen borgere, unge og gamle, rige og fattige, mænd og kvinder. Borgere er alle mennesker i en kommune eksempelvis. At være borger handler også om alt, hvad der vedrører det enkelte menneskets rettigheder, pligter og muligheder i forhold til det sted, man bor. Men måske handler det netop om forpligtelser? Måske handler det om borgerens forpligtelser i forhold til demokratiet og landets love? 

Det er kendetegnende for Erik Heides kunst, at han formår at skabe noget udtryksfuldt i et enkelt formsprog. Måske fordi værket i sin enkelhed peger tilbage til den, der ser på værket. Detaljer eller fokus på træk ved menneskefiguren, der kunne identificere den som værende ung eller gammel, eller som kunne henvise til en specifik person, ses ikke. Det kan det være os alle og værket rummer derfor det almenmenneskelige. 

Erik Heides kunst ses mange steder rundt omkring på pladser, i parker, på skoler og i kirker i det ganske land. Han kendes måske allerbedst for sine mange fine kirkeudsmykninger. I Skærlund Kirke i Brande, i Gjellerup Kirke ved Herning og i Herning Kirke kan man blandt andet se nogle af Erik Heides udsmykninger. Også i kirkeudsmykninger benytter han grove materialer som træ, granit og støbejern, hvoraf han skaber krucifikser, døbefonte, altertavler i et enkelt og kraftfuldt formsprog.

Erik Heide er født på Mors. Han bor der stadig, og det er her, han skaber sine skulpturer i jern eller hugger dem i sten eller træ. Han er inspireret af naturen på sin hjemegn og livet, der er lige omkring ham.

BIOGRAFI 

Erik Heide

Maler, skulptør og billedhugger

Født i 1934 på Mors 

Erik Heide blev uddannet på malerlinjen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i perioden fra 1951-54 og på Den Grafiske Skole i 1957. Som billedhugger er han selvlært. Han debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i 1949 og har siden udstillet flittigt både i Danmark og i udlandet. Det er blevet til mange udstillinger gennem årene, både alene og sammen med andre. Han har blandt andet deltaget flere gange på Kunstnernes Påske- og Efterårsudstillinger, på Charlottenborgs Forårs- og Efterårsudstilling samt en lang række af udstillinger rundt omkring i landet blandt andet også på Vrå-udstillingen siden 1962. Erik Heide er medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen. I 1985 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelsen. Han er blandt andet repræsenteret på kunstmuseet Heart i Herning, Statens Museum for Kunst, Trapholt og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig.

VIL DU VIDE MERE?

Mere om Erik Heide

Erik Heide er uddannet maler ved Kunstakademiet i København. Som billedhugger er han autodidakt. Faren var smed, og det er givetvis på farens værksted, at han har tillært sig at svejse og arbejde med jern. Han nævner også selv, at han lærte at lave skulpturer af en af sine medstuderende ved kunstakademiet. Arbejdet med skulpturen fangede ham i hvert fald, for det blev hans foretrukne udtryksform.

Erik Heide opholdt sig kun i København under sin uddannelse og flyttede tilbage til Mors derefter. Der har han boet siden. Disse omgivelser afspejler sig i høj grad i hans produktion. Naturen, menneskene og dyrene er en uudtømmelig kilde af inspiration for ham. Erik Heide har en tidlig grafisk produktion bag sig, men siden 1958 har han udelukkende beskæftiget sig med skulpturen. Det er kendetegnende for Erik Heides skulpturer, at han ofte vælger de rå og enkle materialer som støbejern, træ og granit. Af og til støber han også i bronze. I en årrække eksperimenterede han sammen med Richard Winther med at skabe værker i støbejern. Men egentlige arbejdsfællesskaber med andre kunstnere har han ikke været en del af.

Ligesom materialerne ofte er rå og enkle, så er formsproget det også. Det kan bedst beskrives som værende et sted mellem det figurative og det abstrakte. Vi kan se, hvad det forestiller, men det er fremstillet råt, enkelt og ekspressivt. Detaljerne er ikke vigtige. Det vigtige, i for eksempel en menneskefigur, er udtrykket og kropsholdningen, og at det viser hen til det almenmenneskelig, til sjælen og til ånden. Når detaljer og individuelle træk forsvinder fra en afbildning af en menneskefigur, så kan skulpturen ses som et billede på alle mennesker. Så vedrører det os alle sammen, og ikke bare en bestemt individuel person.

Det er ikke bare mennesket, der er et gennemgående motiv hos Erik Heide. Og dyr som eksempelvis heste, fisk eller hunde, men måske især fuglen er et yndet motiv for kunstneren. Men også naturelementer som bølger og vind er centrale i hans kunst. Det er alt sammen former, der tager naturen og naturkræfterne med ind i værkerne.

 

Naturfølsomhed

Erik Heide tilhører en gruppe af kunstnere, der har søgt tilbage til en naturtilstand langt værk fra byen og det kunstige, der følger i kølvandet. Storbyen har gennem mange år tiltrukket kunstnere. Det er også her, kunstakademierne ligger, og det er her, de store anerkendte udstillinger er. Der er også en større koncentration af kunstnere og kultur i de større byer. Men det betyder ikke, at der ikke er kunstnere, der tiltrækkes af noget andet. Som søger efter noget andet end det, byen kan tilbyde dem. Der var en gruppe af kunstnere, der søgte efter naturen og naturværdier, og som i deres arbejder viser en stor følsomhed overfor naturen. Disse kunstnere udtrykker sig ikke nødvendigvis naturalistisk, men inspireres af naturen, naturens former, figurer og lys. De søger efter essensen af naturen, men udtrykker det i et abstrakt formsprog. En af dem er Erik Heide. Skulpturer med titler som Bølgen eller Vinger vidner om denne naturfølsomhed og naturen som en vedvarende kilde til inspiration.

 

Mange offentlige udsmykninger

Et af de tidlige offentlige værker af Erik Heide er skulpturen Fuglefængeren, som står i Odder. Denne skulptur blev nok udskældt blandt borgerne i Odder, men den fik ikke desto mindre Akademiets Guldmedalje samme år. Siden har han lavet mange skulpturer til det offentlige rum og mange udsmykningsopgaver. Nogen kender måske Fuglebrønden fra 1973, som kan ses på Strøget i Århus. Her ses en fugl med en guldkugle i næbbet. I Tjørring ved Herning kan man på Tjørring Hovedgade se Mindesmærket for Jens Vejmand fra 1982. Han har også lavet flere udsmykninger til kirker rundt omkring i landet.

 

Kirkeudsmykninger

Erik Heides følsomhed begrænser sig ikke bare til naturen men til alt, hvad der sker omkring ham. Han kan finde sine motiver over alt, hvor han færdes. Måske gør denne følsomhed Erik Heide til en velegnet kunstner til udsmykninger af kirker. I hvert fald har han gennem tiden haft en del af udsmykningsopgaver for kirker rundt omkring i landet. Ved Roskilde Domkirke kan man se hans gravmonument for Kong Frederik 9. Derudover har han skabt altertavler, krucifikser, prædikestole, sølvtøj og andet kirkeinventar til mange forskellige kirker blandt andet i Skærlund Kirke i Brande.

Krucifikset i Skærlund Kirke har Erik Heide udskåret i moseeg. Dette materiale har han brugt i flere kirkeudsmykninger. Moseegetræet stammede blandt andet fra udgravninger af bosteder fra Vikingetiden, som Nationalmuseet foretog. Materialet har således en iboende historie. Selvom Erik Heide omformer træet ved at udskære sine krucifikser i det, så er bearbejdningen i nogle områder af træet minimal. I nogle krucifikser er der endda bevaret spor af de økser, der engang huggede træet ud til pæl. Materialet er i høj grad tilstede og sporene i det er lige så meget en del af udtrykket, som selve Jesus-figuren er det.

 

Mellem det profane og det sakrale

Erik Heide er en kunstner, der finder sin inspiration i det nære, men som alligevel formår at omsætte dette til et universelt og almentmenneskeligt formsprog. Selv den mindste lille ting kan blive til et væsentligt kunstværk i Erik Heides hænder. Hans kunst rummer en inderlighed og en ro og synes at befinder sig et sted mellem det profane og det sakrale. Og så spiller materialet og materialets muligheder bestandigt en væsentlig rolle for ham.

Modtag produkt nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Get notified about new articles

Er der noget jeg skal have med på min blog?

Kontakt informationer

Find os her:

Har du et spørgsmål ?