AKROBATFANTASI | KNUD BJØRN KNUDSEN

FAKTA:

KUNSTNER

KNUD BJØRN KNUDSEN
1921-2000

TITEL

AKROBATFANTASI

KATEGORI

GAVLMALERI

ÅR

1968

MATERIALE

MALING OG BEMALEDE METALPLADER

PLACERING

STOREGADE, BRANDE

GIVER

MIDTJYSK KUNSTFORENING OG STATENS KUNSTFOND

RESTAURERET

RENOVERET 2014

K. Bjørn Knudsens farverige og fantasifulde gavlværk ”Akrobatfantasi” (1968) er karakteristisk for hans billedkunstneriske univers; – men motivet og formsproget er også typisk for de kunstneriske udtryk som kom til at præge de første gavlmalerier i Brande i 1968. Her vægtedes koloristiske, legende og fantasifulde motiver udført i et enkelt og lettere abstrakt formsprog.

K. Bjørn Knudsens gavlmaleri vækker forskellige associationer for den der ikke kender værkets titel. De fem figurer ligner både gopler og menneskelige figurer/akrobater der svæver i et blåt hav eller mod en blå himmel. Hertil kommer et par cirkelformer der både ligner himmeltegn (sol og måne) eller bolde. Med lidt fantasi er det let at forestille sig de svævende figurer som akrobater med store kroppe og mindre hoveder og fødder der udfolder sig i deres rette element: luften og det frie rum.

Akrobaterne svæver ubesværet og lystigt rundt i den blå luft. Lidt dramatik og alvor er indføjet i motivet i det to af akrobaterne i bogstaveligste forstand synes at falde ud af motivet og ned fra gavlvæggen. De to faldende figurer er formet i metal og monteret i en skæv vinkel på muren. Værket er tredimensionelt trods den tydelige bestræbelse på at arbejde med store farveflader og enkle former i motivet. Denne skulpturelle dimension tilføjer værket en både ironisk og rumlig karakter.

Motivet har sine uafklarede momenter. Det er ikke klart om der er tale om fem forskellige figurer eller om der er gengangere (f.eks. gentages den gule figur to gange) der antyder at figuren har bevæget sig fra et sted til et andet sted på gavlen. For nu at være ved at falde ned på jorden. Måske antyder de fem figurer blot bevægelsen fra de to faldende figurer. Motivet og fortællingen er åben for mange fortolkninger.

Farveglæden i ”Akrobatfantasi”, dets abstrakte, legende og stiliserede former, er typisk for den tid hvor gavlværket er blevet til. Udtrykket i K. Bjørn Knudsens værk er præget af inspirationer fra blandt andet popkunst og ny-surrealisme.


Gavlmalerierne i Brande, 1968

En dynamisk leg med enkle former og klare farver er kendetegnede for de øvrige gavlmalerier som så dagens lys i Brande i 1968. Foruden K. Bjørn Knudsen udsmykkede Leif Jepsen, Kai Führer og Poul Agger gavle med motiverne ”Legetøjsdyr”, ”Sort/Hvid Relief” og ”Kvinde, sky og fugl”.

Alle gavlværkerne er udformet med særlig appel til det legende menneske. Med gavlmalerierne bragtes et moderne, kunstnerisk og underholdende element ind i bybilledet og hverdagslivet. De lokale reaktioner på gavlmalerierne spændte bredt; – lige fra vrede og frygt for at blive til grin til meget positive reaktioner.

Projektet med gavlmalerier i Brande gik i gang i sommeren 1968 på initiativ af Midtjysk Kunstforening. Kunstforeningen blev stiftet i november 1965 på initiativ af advokat Jørgen Mansfeld-Giese og læge Ole Bendix, der blev foreningens første formand og næstformand. På deres initiativ etableredes kontakt til en række yngre kunstnere til at forestå opgaven at udsmykke byen.

Velvilje hos Brande borgere (dels til at stille gavle til rådighed og til at huse kunstnerne under opholdet) samt god støtte fra Statens Kunstfond bidrog til at gavlmaleriprojektet realiseredes med succes. Projektet vakte betydelig lokal og national interesse.

I kølvandet på de første gavludsmykninger blev Brande udnævnt til “Årets By 1969”. Senere føjedes flere værker til rækken af gavlmalerier. Og siden har Brande været kendt som byen-med-gavlmalerierne.


BIOGRAFI

Knud Bjørn Knudsen (1921– 2000)

Maler og skulptør.

K. Bjørn-Knudsen er autodidakt som kunstner. Hans tidlige værker er præget af påvirkninger og stemninger i samtiden, f.eks. frygten for atomkrig. Trods alvoren i hans værker hentes inspirationer fra både popkunsten og ny-surrealisme.

Op gennem 1960’erne og frem bibeholdt han en forkærlighed for forenklede organiske former og stærke farver. Værkerne er gerne tilsat en god portion humor og satire over livet i almindelighed.

K. Bjørn Knudsens enkle formsprog og gode farvefornemmelse viste sig at have en kraftfuld visuel effekt i byrummet. I løbet af 1960’erne og 70’erne blev han en meget brugt kunstner til udsmykning af det offentlige rum; heriblandt gavlmaleriet ”Akrobatfantasi” i Brande i 1968.

I 1970 lavede han gavlmaleriet ”Lærkeland” til Irmas parkeringsplads i Nakskov. Værket eksisterer dog ikke længere. Han lavede endvidere udsmykning til melassebeholder på Nakskov Sukkerfabrik i 1976.

Han var en socialt bevidst kunstner der i lighed med øvrige af tidens samfundsengagerede kunstnere brændte for at få kunsten ud til det almindelige menneske, ud i byrummet og ud på arbejdspladsen. Han var blandt andet initiativtagerne til Irmas kunstposer i begyndelsen af 1970’erne. Med kunst på indkøbsposerne bragtes samtidens kunst ud til kunderne, som det hed i annonceringen af fænomenet.

Knud Bjørn Knudsen trak sig tilbage fra det offentlige kunstliv i 1982. Han fortsatte dog at forny sit kunstneriske sprog; – og han fortsatte at male og skrive frem til sin død i december 2000.

K. Bjørn Knudsen debuterede i 1960 på Kunstnernes Påskeudstilling. Han deltog siden på en række gruppeudstillingerKunstnernes Påskeudstilling (KP)1960-63; Sommerudstilling 1961; Pro 1962; Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) 1960, 1962-65; Passepartout 1966-69; Charlottenborgs Efterårsudstilling 1971; Kammeraterne 1972; ”Kunsten i hverdagen”, Nordjyllands Kunstmuseum 1975; Skulptur i Sakskøbing 1978; Lolland-Falster Udstillingen 1978.

Endelig har han lavet separatudstillinger sammen med hustruen Else Bjørn Knudsen: Henning Larsen, Kbh. 1960-61; Galleri Passepartout 1965-66, 1970; Sønderjyllands Kunstmuseum 1974; Hvidovre Hovedbibliotek1974; Refugiet Fuglsang 1975.

K. Bjørn Knudsen er i mindre omfang repræsenteret med værker på danske museer; f.eks. Storstrøms Kunstmuseum (det tidl. museet er flyttet og dets samling er i dag del af Fuglsang Kunstmuseum), Esbjerg Kunstmuseum og Aabenraa Museum.

Modtag produkt nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Get notified about new articles

Er der noget jeg skal have med på min blog?

Kontakt informationer

Find os her:

Har du et spørgsmål ?