læs højt
|
Hele lørdagen lagde jeg helt brak. Jeg havde brugt lidt for megen tid foran skærmen den foregående dag. Jeg havde tilsyneladende overanstrengt mig i en grad bare ved at sidde og surfe rundt for at finde artikler vedr. min sygdom.
Det er godt nok ikke for meget jeg kan klare på en dag. Min dagbog tager nu også lidt energi fra mig. Jeg skal ikke sidde ret lang tid og skrive før at jeg kan mærke at der er flere smerter.
Alt hvad der hedder sex er noget der skal spares på for, er jeg lidt aktiv en aften så trækker det væsentlig på de næste par dage. Så det er ikke meget der bliver leget her. Og da slet ikke hver uge. Jo jeg har skam stadig lyst, men det bliver nu dæmpet en del af det faktum at jeg får flere smerter både umiddelbart og ikke mindst den efterfølgende dag. Jeg kunne nu ellers godt tænke mig noget mere.
Søndag formiddag ringede Kenneth han kunne ikke lige finde ud af at få skæmen sat til i bilen. Så jeg lokkede Lilian til at køre til Nr Nebel med mig så jeg kunne klarer det. Ja så kunne vil jo lige stoppe hos hendes lillesøster til en kaffepause. Sammenlagt var vi væk i 4,5 time, da vi kom hjem var jeg godt nok noget bleg, jo jeg var blevet godt træt og havde en del smerter. Jeg havde ellers håbet på at jeg kunne lave lidt herhjemme i Weekenden, men der var nu ikke mere krudt.